Fantasi og kreativitet er noget vi alle har i os, – nogle gange er det blot blevet gemt væk og måske helt glemt i hverdagens mange gøremål.
Kreativitet handler om at udforske vores omgivelser gennem sanserne. Det kan være ved at kigge på parkens blomster kun med øje for farvernes spil eller mærke bygningernes forskellige overflader med dine hænder og dernæst sammen med fantasien skabe et billede med nål og tråd.
I skal lære at (gen)finde jeres kreativitet med nål, tråd og gennem farvernes leg, så I sammen kan mærke glæden ved at skabe noget helt fra start – en helt særlig tilfredsstillelse. Med få enkle sy-teknikker vil I lære at brodere og lave unikke dekorationer til tøj, på en pude eller taske og med kun få timers undervisning kan I selv fortsætte rejsen ind i kreativitetens forunderlige verden derhjemme.
Som bonus vil I med al sandsynlighed begynde at opdage, hvordan broderiet er en form for meditativt arbejde, som skaber et dejligt og måske tiltrængt åndehul, som I kan nyde sammen.
På holdet deler vi glæden ved at skabe og være kreative og så har vi det sjovt. Alle kan være med – uanset niveau.
Evt. lidt sunde snacks og drikkevarer.
Prisen dækker en voksen og et barn, og materialer er inkluderet. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.