Skip to content

Aftenskolen er fritaget fra kravet om coronapas og mundbind, men da meget undervisning foregår hos samarbejdspartnere, kan man blive spurgt om coronapas og mundbind der, og vi vil derfor opfordre til at have det klart.

Læs mere her

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele forårets program er online 14/12.

Kreative julekager for familier og børn hos FOF København

Kreativt kagekursus – voksne og børn fra 8 år – juletema

Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig, kreativ og lærerig juleoplevelse sammen.

Vi skal lave lækre snitter og cupcakes, hvor der er fokus på god smag og ikke mindst rig mulighed for at være kreativ med pyntningen.

Du kommer til at lære, hvordan din mørdej lykkes hver gang, og hvordan du kan trylle din favoritjulepynt om til et smukt stykke cupcakepynt.

Der er med garanti dømt hygge og julestemning på dette kursus. Vi afslutter med at kåre de pæneste, sjoveste og mest julede kager og selvfølgelig smage på dem.

Medbring

Viskestykker, karklud og opbevaringsbøtter til at tage de resterende kager med hjem til familien.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.12.2021 10:00-14:10 KBH V, Humletorvet Tenna Stærk
Tenna Stærk underviser hos FOF København
Underviser

Tenna Stærk

Uddannelse: Bs.c. i Fødevarer og ernæring fra Københavns Universitet og på nuværende tidspunkt studerende på kandidaten i Fødevareinnovation og -sundhed.

Andre faglige kvalifikationer: Selvlært chokolade- og kagekreatør der værdsætter chokolade og kager i høj kvalitet. I mine øjne er der ikke meget ,som kan overgå en helt blank chokolade, en fløjlsblød creme eller en snorlige kagekant.

Undervisningserfaring: Madskoleunderviser 2019.