Skip to content
Kreativ på barsel hold, kursus og workshops hos FOF København

Madkursus - med baby på armen

Madkursus - med baby på armen

Lær at lave mad, mens du er på barsel – madkursus i København for nybagte mødre og fædre på barsel.

På kurset skal vi bl.a. lave mad, der er overskueligt at tilberede i en travl hverdag, men frem for alt skal maden være hjemmelavet og smage skønt.

Vi henter inspiration fra forskellige verdensdele, og kigger også på gammeldags ”mormormad”, som bliver opgraderet med nye råvarer og ideer. Der bliver lagt vægt på mad, der er enkelt at tilberede og som både kan bruges til hverdag, og når du har gæster.

Vi skal bl.a. lave

  • Rimmet laks
  • Mørbrad med champion a la creme
  • Bombay karry  
  • Den skønne italienske pastaret spaghetti danieli 
  • Profiteroles til den søde tand

Vi fokuserer på de vigtigste råvarer, og du lærer hvilke ingredienser, der egner sig bedst i de forskellige retter, hvilke smage der komplimenterer hinanden, og hvordan man visuelt præsenterer enkle retter bedst muligt. Og vi skal selvfølgelig smage på alle de lækre retter, vi selv kokkerer.

På kurset møder du andre nybagte forældre på barsel, som forstår, hvis der lige skal gives mad eller puttes en soveklar baby undervejs. Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme med ny inspiration til dejlig hjemmelavet mad.

Medbring

Drikkevare, viskestykke, karklud og 2-3 bøtter til retter, der er gode at gemme. 

Værd at vide

Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Råvarer er inkl. i prisen.
Der er elevator til 1. sal og det er muligt at have barnevognen med ind. 

 

GRAVID OG BARSEL

Se alle aktuelle kurser