Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Her er et kursus til dig, der gerne vil lære, hvordan man med færre skud får endnu bedre billeder ved at forstå og anvende forskellige kompositionsprincipper.
Vi skal undersøge, hvad en komposition gør for oplevelsen af et billede, så det bliver både spændende og interessant at kigge på. For hvad er et 'godt' billede? Hvordan kan man arbejde aktivt med sine kompositioner, og hvordan spiller formen sammen med indholdet? Disse spørgsmål vil vi udforske sammen.
Du lærer om komposition, linjer og det gyldne snit, og vi ser på, hvordan du bedst får dine motiver til at stå frem på dine billeder. Vi gennemgår forskellige visuelle virkemidler og dynamikker, så du bliver klædt godt på.
På kurset indgår både teori og praktiske opgaver, og på holdet fremviser vi hver især de billeder, vi tager på kurset. Du får ligeledes løbende feedback.
Det kræver ingen forkundskaber at deltage i kurset.
Du skal selv medbringe et kamera. Både digitalt kamera og din mobiltelefon kan bruges. Husk opladet batteri.
Billederne tages fortrinsvis udendørs så husk tøj der passer til årstiden.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 16.03.2025 | 09:30-15:45 | FOF Huset, Ordrup | Hans-Henrik Jensen |
Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf.
Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden.
Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, AVG, på Voksen Pædagogisk Center.
Hans-Henrik tager fortrinsvis model- og portrætbilleder og tog i 2020 en Master i portrætfotografi. Et udvalg af disse billeder fra hans selvvalgte opgave har siden april 2022 været udstillet på aftenskoler, kirker, biblioteker og kulturcentre.
Han har fotograferet digitalt siden 2013 og underviser i flere fotografiske emner. Han deltager løbende i kurser, foredrag og workshops og besøger fotomesser i ind- og udland.
Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde.