Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Lær at lave ikon-design hos FOF København

Ikoner

Ikoner

Ikoner benyttes i dag i alle former for grafiske løsninger — fra Instagram-opslag til informationsgrafik og tekniske brugerflader i f.eks. mange apps til mobiltelefoner.

Få en grundig introduktion til, hvad der er værd at vide om ikoner samt hvordan du selv designer og udformer enkelte og hele grupper af ikoner på denne weekend-workshop.

Introduktion

  • Hvad er ikoner og hvordan benyttes de bedst?
  • Forskellen mellem ikoner og illustrationer.
  • Tekniske krav til ikoner (specielt web). Udfordringer og muligheder i ikon-design. Hvad skal man tænke over?

Udtryk

  • Hvilket udtryk skal mit ikon have?
  • Introduktion til forskellige kategorier af ikoner: mennesker, dyr, koncepter m.m.
  • Introduktion til en række forskellige stilistiske udtryk inden for ikon-design.

Størrelse

Lær at designe dine ikoner til helt specifikke størrelseskrav. Om det er til web eller print, så er ikoner ofte underlagt yderst nøjagtige krav til deres størrelse.

Tegn med geometri

Ikoner er som oftest meget simple. Lær at bruge geometriske former såsom firkanter og cirkler som visuelle hovedelementer i ikoner.

Tegn med geometri fortsat

Få en uddybende introduktion til de værktøjer, der lader dig finpudse og rentegne dine ikoner nemt og effektivt.

Farver

Brug farver til at give dine ikoner det helt rigtige udtryk. Yderligere dykker vi ned i, hvordan du vælger om dine ikoner skal være i farver, monokrom eller sort/hvid.

Variationer

Lær at lave variationer af dine ikoner – som fx størrelse og farver – til at optimere dine ikoner i både udtryk og praktisk applikation.

Grid og hjælpelinjer

Hjælpelinjer er uundværlige i ikon-design – ikke bare i opbyggelsen af et enkelt ikon, men også i at skabe visuel genkendelighed i en hel gruppe af ikoner.

Visuel genkendelighed

Ofte skal der ikke kun laves et enkelt ikon, men en hel gruppe. Lær at lave en hel gruppe af ikoner skræddersyet til de samme tekniske specifikationer og samtidig med samme visuelle udtryk.

Klargøring

Eksportér og gem dine ikoner i de rigtige størrelser og formater.

Animation

Lav en kort GIF-animation, der kan gøre dine ikoner mere iøjnefaldende eller mere informative alt efter behov.

Præsentation

En god præsentation til kunden er lige så vigtig som alt det kreative design-arbejde med selve ikonet. Få en introduktion til at lave flotte og overbevisende præsentationer.

IT OG WEB

Se alle aktuelle kurser