Har du svært ved at skabe mening med al den information, der flyver rundt om hovedet på dig? – i skolen, på arbejdspladsen, til møder, i nyhederne eller på de sociale medier? Oplever du ofte tankemylder og har du svært ved at få overblik over dine idéer og følelser?
Så kan sketch noting være lige noget for dig! På dette to-dages kursus gennemgår vi nogle simple og let tilgængelige tegneteknikker, der hjælper dig til at få større overblik og klarhed over dine egne tankeprocesser. Og heldigvis kan alle være med, uanset kunstnerisk niveau – de visuelle noter skal først og fremmest give mening for dig selv.
Sketch noting er et slags visuelt alfabet, der kombinerer ord og billeder. Metoden kan f.eks. bruges i undervisningssammenhænge, til møder på arbejdspladsen eller i andre situationer, hvor du skal have overblik over dine idéer, tanker og følelser. Når man kombinerer ord og billeder, aktiveres begge hjernehalvdele – sketch noting øger derfor både din kreativitet og hjælper dig til at huske bedre.