Vil du blive bedre til at argumentere, tale præcist og lave knivskarpe mundtlige fremlæggelser?
Mundtlig formidling er kernen i enhver god fremlæggelse. Det er det stærkeste middel til at fange dine tilhøreres opmærksomhed, når du er levende, nærværende og formidler klart.
Over en enkelt dag arbejder du på dette sommerkursus med de vigtigste redskaber fra retorikken. Du lærer at finde overbevisende argumenter, gøre dit sprog tydeligt og bruge en taledisposition, så du skaber rød tråd i budskabet. Du fremlægger mundtligt, og du lærer at bruge dit kropssprog og tale rummet op. De redskaber, du får, kan bruges i alle mundtlige sammenhænge, uanset om det er til korte eller lange oplæg, fordi de sikrer, at du kommer rundt om indholdet og sorterer det uvæsentlige fra.
Kurset er for alle der skal præsentere eller kommunikere klart i deres arbejde, lave mundtlige oplæg i f.eks. foreninger eller bestyrelser, holde tale ved næste fødselsdag eller guldbryllup eller blive skarpere i deres oplæg til f.eks. eksamen, eller når de selv skal undervise. Om du er selvstændig, studerende, fastansat eller pensionist er lige fint - kurset er for alle, og deltagerne arbejder sammen i et positivt og konstruktivt læringsrum med god energi.
Du får løbende hands-on teori og øvelser, så du prøver det hele af i praksis. Og du får professionelle redskaber til at give og modtage konstruktiv feedback, som du kan bruge ved næste møde, hvor der skal gives feedback.