Skip to content

Vi er glade for at byde dig velkommen på aftenskolen! Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere her
Foto af Johanne Mygind, fotograf Lærke Posselt

Det selvbiografiske i fortællingen - en skriveworkshop med Johanne Mygind m.fl.

Kunne du tænke dig at skrive om dit eget liv? Er du i tvivl om, hvordan du får begyndt, eller er du i gang med et skriveprojekt, men mangler inspiration eller gode råd til at komme videre? Interesserer du dig for forholdet mellem fiktion og selvbiografi? Uanset hvad, er dette en workshop for dig.

Over fem gange møder du forfattere, som på forskellige måder har skrevet på deres selvbiografiske stof. Gennem oplæg, samtaler og konkrete øvelser får du gode råd og inspiration til at komme i gang − eller til at komme videre med dit eget skriveprojekt. Du er naturligvis også velkommen til bare at lytte og suge til dig.

Kurset ledes af forfatterne Helle Merete Brix og Helle Højland, som også underviser på FOF Københavns skrivehold.

Introduktion og indledende overvejelser

Workshoppen indleder med et oplæg af kursusleder Helle Merete Brix om at skrive selvbiografisk. Hvem skriver du for og hvorfor? Hvordan kommer du i gang? Har du altid retten til din egen historie? Helle Merete Brix er forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen og har i flere bøger gjort brug af sin egen historie.

Stemme og tid

Hvordan forvandler du dit selvbiografiske stof til fiktion? Hvordan kan du gøre brug af forskellige fortællestemmer, og hvordan skriver du forskellige tidsperioder frem? Oplæg ved Johanne Mygind, dokumentarist og forfatter til romanen »Kærlighedens år« − et portræt af kvindeskæbner på tværs af tider.

Brug af forskellige genrer

Forfatter Ida-Marie Rendtorffs eget barn fik kræft. Det har hun skrevet en bog om, sin første roman for voksne. Men hvordan forvandles så smerteligt et stof til en bog? Hvordan bruger du forskellige dokumenter, f.eks. brevvekslinger og fortids- og nutidsfortællinger i din roman? Ida-Marie Rendtorff har skrevet en lang række skønlitterære børne- og ungdomsbøger.

Synsvinkel og sorgens banalitet

Hvordan skrive ud fra barnets synsvinkel, men tilkoblet den voksne bevidsthed? Hvordan skrive om sorgen over at miste en livsledsager, så der kommer en læseværdig fortælling ud af det? Filminstruktør og forfatter Jon Bang Carlsen er forfatter til romanen »Tøsedreng« og har senest udgivet »Samtaler med en fraværende« om tabet af den kvinde, han var sammen med gennem næsten 40 år.

Hvordan kommer du videre?

Workshoppen afsluttes af Helle Højland med input til, hvordan du kommer videre med at skrive. Hvilke dele af din historie, er det godt at tage udgangspunkt i? Hvordan kan du bruge grundlæggende værktøjer i kreativ skriveteknik? Og hvad gør du, når du har færdigskrevet et selvbiografisk manuskript? Helle Højland er forfatter og har skrevet ungdoms-, børne- og voksenlitteratur. Hun har brugt sit eget liv i flere lydfortællinger.

Johanne Mygind, foto: Lærke Posselt

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 21.02.2022 19:00-21:00 KBH V, Humletorvet Helle Merete Brix
2 Mandag 28.02.2022 19:00-21:00 KBH V, Humletorvet Helle Merete Brix
3 Mandag 07.03.2022 19:00-21:00 KBH V, Humletorvet Helle Højland
Se alle Se færre
Helle Merete Brix underviser hos FOF København
Underviser

Helle Merete Brix

Faglige kvalifikationer: Er skribent, foredragsholder og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen.

Undervisningserfaring: Har mere end 12 års erfaring med kurser i kreativ skrivning.