Blomsterfaget inspirerer til at improvisere og til at bruge egen smag, minder og personlighed til at sammensætte resultaterne.
Vi arbejder med årstidernes vilde blomster og planter kombineret med indkøbte bæredygtige blomster og materialer. Af det laver vi buketter, dekorationer i bl.a. uld-oasis, kranse fra bunden, enkle vasearrangementer og evt. sammenplantninger.
På holdet over fem gange når vi hele vejen rundt og lægger hver torsdag et særligt fokus. På de tre weekendworkshops koncentrerer vi os i foråret primært om buketbinding, vase-arrangement og dekorationer.
Teknikker til al slags binderi gennemgås, så du er klar til at bruge gaverne fra haven og naturen og arbejde videre derhjemme.
Du kan regne med at få to kreationer med hjem fra hver mødegang.
Materialeudgifter er inkl. i kursusprisen på holdet.