Skip to content
Keramik og modellering hos FOF København

Keramik og modellering

På disse kurser gælder det formgivning, dekorering og glasering af stentøj og porcelæn. Du kan arbejde med brugsgenstande, krukker, kakler eller figurer efter eget ønske.

Hvad enten du er begynder eller erfaren, får du grundig, individuel vejledning, kombineret med fælles gennemgang af teknikker.

Værd at vide

Værktøj og drejeskiver er til rådighed, og alle materialer er inkluderet i prisen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 26.08.2024 17:00-21:05 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Kristine Højstrup Søe
2 Mandag 02.09.2024 17:00-21:05 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Kristine Højstrup Søe
3 Mandag 09.09.2024 17:00-21:05 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Kristine Højstrup Søe
Se alle Se færre
Underviser

Kristine Højstrup Søe

Uddannelse: I 2005 tog jeg grundforløbet i pottemageruddannelsen, Håndværk og Teknik, Technical Education Copenhagen (TEC). Derudover er jeg uddannet folkeskolelærer i bl.a. billedkunst og har en cand.pæd. i didaktik og materiel kultur fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid været draget af forskellige former for kunsthåndværk, og i særdeleshed har leret som materiale og udtryksform fascineret mig. Det er et organisk materiale, der bliver ved med at overraske, og som man kan udforske på uendeligt mange måder. I mit eget virke som keramiker laver jeg primært brugskunst. Her er jeg særligt optaget af at skabe balance mellem formsproget, funktionalitet og materialiteten. Jeg arbejder som oftest ved drejeskiven, men jeg eksperimenterer også med andre teknikker og udtryksformer. De seneste år har jeg indgået samarbejder med forskellige billedkunstnere, hvor jeg har drejet vaser i stor skala og modelleret skulpturer.

Undervisningserfaring: Jeg har arbejdet som folkeskolelærer en del år, hvor jeg bl.a. har undervist børn og unge i billedkunst samt håndværk og design. De seneste år har keramikken været omdrejningspunktet i min undervisning. Jeg underviser nu voksne i drejning samt en bred vifte af andre teknikker herunder modellering, pladeteknik og forskellige dekorations- og glaseringsteknikker. I min undervisning ønsker jeg at dele min fascination for materialet og håndværket, hvor nysgerrighed, fordybelse og materialeforståelse er nogle af nøgleordene.


Måske du også er interesseret i...

FOF København og Nordsjælland har hvert år flere hundrede foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som mere end 50.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.