Skip to content
Keramik og modellering hos FOF København

Keramik og modellering

På disse kurser gælder det formgivning, dekorering og glasering af stentøj og porcelæn. Du kan arbejde med brugsgenstande, krukker, kakler eller figurer efter eget ønske.

Hvad enten du er begynder eller erfaren, får du grundig, individuel vejledning, kombineret med fælles gennemgang af teknikker.

Værd at vide

Værktøj og drejeskiver er til rådighed, og alle materialer er inkluderet i prisen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.01.2025 17:30-21:00 Buddinge Skole Anne Sofie Skjold Møller
2 Torsdag 30.01.2025 17:30-21:00 Buddinge Skole Anne Sofie Skjold Møller
3 Torsdag 06.02.2025 17:30-21:00 Buddinge Skole Anne Sofie Skjold Møller
Se alle Se færre
Underviser

Anne Sofie Skjold Møller

Uddannelse: Jeg er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2021.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet med keramik i 10 år, ofte i installationer med andre materialer som tekstiler, træ eller metal. Jeg er især interesseret i drejning og formgivning, men jeg har de sidste par år også nørdet med glasurer og råmaterialer.

Undervisningserfaring: Jeg har altid interesseret mig for undervisning og formidling, både fordi det er interessant at følge med i mine kursisters udvikling, og også fordi jeg selv får meget læring ud af de dialoger og diskussioner, jeg har med kursisterne. Jeg har arbejdet med undervisning i flere forskellige sammenhænge, bl.a. var jeg undervisningsassistent på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne samt Skolen for Konceptuelle og Kontekstuelle Praksisser. Jeg har også været underviser på Den Hirschsprungske Samling og på Kunsthøjskole på Ærø. Min undervisningsstil er praktisk, hands on og learning by doing. Jeg har en kreativ tilgang til at arbejde med materialet, og jeg elsker at gå på opdagelse i dets muligheder.


Måske du også er interesseret i...

FOF København og Nordsjælland har hvert år flere hundrede foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som mere end 50.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.