Skip to content
Keramik hos FOF København

Modellering i ler - fra model til skulptur - sommerkursus

Til dette sommerkursus fokuserer vi på et ugelangt studie af samme model i den samme stilling. Dette suppleres af et par croquisstudier hver dag, som øvelse i at fange lige netop denne models kropsholdning og proportioner og for at kunne fastholde koncentration i det længerevarende studie, vi laver ugen igennem.

Vi arbejder efter levende model, og der undervises i en klassisk opbygning af modelstudiet. Dette betyder, at vi som træning kommer til at forholde os til mål og proportioner i den stilling, modellen befinder sig i, og at vi har samme tilgang til retning, rum og form, som har været anvendt i modelleringsarbejdet af skulptører i hundrede år.

Vi arbejder i størrelsesforholdet en til en fjerdedel, og i ugens løb når vi at lave en større skulptur på ca. 30 cm samt ca. 4-6 skitser.

Underviseren er klassisk orienteret og i tidernes morgen uddannet af Jay Holland, USA, og hos Mogens Bøgild på Akademiet i København.

Medbring

Tommestok, forklæde, modellerpind eller en lille kniv.

Værd at vide

Materialeudgifter er inkl. i kursusprisen. Udgifter til model på ca. 200 kr. afregnes med underviseren den første mødegang. Kurset er for både begyndere og øvede.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 02.08.2021 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Marianne Miller
2 Tirsdag 03.08.2021 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Marianne Miller
3 Onsdag 04.08.2021 10:00-15:00 KBH K, Rosenborggade Marianne Miller
Se alle Se færre
Underviser

Marianne Miller

Uddannelse: Jeg har en uddannelse i klassisk skulptur og art and craft fra Kunstakademiets Billedhuggerskole.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har udstillinger på blandt andet Charlottenborg og Den Frie.

Undervisningserfaring: Jeg underviser efter de grundlæggende klassiske teknikker, der gennem århundrede har været udgangspunkt for skulpturens tilblivelse. Jeg har undervist voksne og børn på skoler, kunstskoler, højskoler, dagskoler og varetaget sociale projekter og specialundervisning for psykisk sårbare.

Læs mere på mariannemiller.dk