For voksne, større børn, forældre og bedsteforældre... alle der også synes det er spændende at gå på loppemarked og i genbrugsbutikker... men svært at finde noget, som lige passer i stil, materiale og størrelse.
På dette kursus lærer du at upcycle tøj ved at sy på symaskine og i hånden. Du lærer, hvordan du til enhver tid kan sy tøj om og upcycle tøj, du har købt brugt, som lige trænger til et pift eller bedre pasform. Du behøver ikke at have syet før – kom bare med lysten til at forvandle brugt tøj til nyt og smart tøj.
Du afholder selv udgifter til div. materialer. Medbring alt hvad du skal bruge af tråd og stof, en god skarp sy-saks, målebånd, knappenåle, evt. knapper, stofkridt. Påregn desuden ekstra udgifter (afregnes med underviser) til fælles materialer såsom spoler, symaskinenåle (også til specifikke formål), hvis du ikke medbringer egen symaskine.
Der er symaskiner på stedet, men tag meget gerne din egen med, så du kan blive fortrolig med den.