Til dig, der syer og ønsker større viden om de tekstiler, du arbejder med.
Et spændende forløb om tekstiler, hvor vinklen er både kulturhistorisk, visuel og teknisk. Vi gennemgår de vigtigste naturfibre og kunstfibre og sætter dem ind i en kontekst, der gør faget vedkommende, lærerigt og sanseligt. Bæredygtighed er også en del af forløbet.
Vi ser vi på bearbejdningen og de forskellige konstruktioner: Er det vævet, strikket eller non woven? Det er materialernes visuelle effekt og funktion, der her er i fokus.
Forløbet præsenteres med billeder, fakta og materialeprøver. Efter ønske kan kursisterne udarbejde et materialekartotek over de forskellige fibre, vævninger og striktyper, samt lære at lave brændprøver.
Medbring gerne egne prøver på stof.