Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.

Akvarel – find dit personlige udtryk – med underviser Mette Wille hos FOF København

Akvarel – find dit personlige udtryk

Akvarel – find dit personlige udtryk

Kurset er for dig, der gerne vil udforske akvarelmaleriet på en levende og eksperimenterende måde – uanset om du har stor erfaring eller lige er begyndt at male. Du vil komme til at møde og afprøve forskellige teknikker, så du selv kan udvikle et mere udtryksfuldt og personligt billedsprog.

Der vil i løbet af undervisningen blive præsenteret for forskellige kunstneres måder at udtrykke sig på for at belyse akvarelmaleriets bredde: f.eks. Turners arbejde med lyset i landskaber, Noldes farvemættede og ekspressive portrætskildringer, Kandinskys abstraktioner, Rodins sensitive penselføring og meget andet.

Der arbejdes med lyset og mørket, penselstrøg og farvers virkning, så det bliver en bevidst del af den skabende proces.

Alle deltagere vejledes individuelt, og i slutningen af dagen gennemgår vi i fællesskab udvalgte værker på holdet.

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser