Skip to content

Aftenskolen er fritaget fra kravet om coronapas og mundbind, men da meget undervisning foregår hos samarbejdspartnere, kan man blive spurgt om coronapas og mundbind der, og vi vil derfor opfordre til at have det klart.

Læs mere her

Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele forårets program er online 14/12.

Tegnekursus hos FOF København

Lær at tegne på bare tre dage – i juleferien

Den bedste julegave til dig selv (og/eller en god ven) er dette tegnekursus, hvor vi kan fordybe os og måske komme lidt væk fra julestressen.

Glæd dig til nogle sjove og hyggelige dage mellem jul og nytår, hvor du virkelig rykker dig på dine tegne-skills. Du lærer at skelne mellem det, du tror, du ser, og hvordan tingene virkelig ser ud. Når du dropper illusionen, kommer du tættere på virkeligheden, og pludselig begynder det at ligne noget.

Du behøver blot at medbringe papir og blyant, viskelæder og en lineal. Og godt humør, naturligvis.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 27.12.2021 10:00-13:10 Lyngby, Atelieret Lene Bang
2 Tirsdag 28.12.2021 10:00-13:10 Lyngby, Atelieret Lene Bang
3 Onsdag 29.12.2021 10:00-13:10 Lyngby, Atelieret Lene Bang
Underviser

Lene Bang

Uddannelse: Uddannet på Billedskolen på Jagtvej samt Billedskolen i Odensegade. Jeg har derudover deltaget i utallige kurser.

Andre faglige og personlige kvalifikationer: Jeg stiller store krav til mig selv om at bringe DIG videre med det, du gerne vil og smitter dig gerne med min egen begejstring for tegning og maling. Jeg ser mig selv som; kreativ, humoristisk, inspirerende, pædagogisk og igangsættende.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist børn og voksne for FOF i 10 år.

Andet: Undervisningen er i princippet individuel. Jeg lægger dog især vægt på grundlæggende tegneundervisning og laver gerne et samlet forløb i starten af et kursus. Et skarpt blik er afgørende for en god tegning, og jeg viser dig, hvordan du kan komme til at se skarpt. Du bliver hurtigt dygtig til at tegne, og klar til at kaste dig over farverne. Min måde at undervise på er mere at vise end at snakke - mere at demonstrere, end at forklare. Du vil få lejlighed til at prøve: pastelkridt, akvarel, vandopløselige akvarelblyanter og akrylmaleri. Jeg viser dig mange ting, som du kan prøve hos mig inden du selv køber. Første gang behøver du bare medbringe papir og blyant.