Skip to content
Tegning hos FOF København

Kunst og det ubevidste

Kunst og det ubevidste

Styrk din kreativitet gennem denne workshop, hvor vi undersøger hvordan vi bedre får adgang til det ubevidste som inspirationskilde. Vi finder inspiration til motiver gennem intuitive processer og udtrykker os gennem tegning, collage og maleri. Forskellige øvelser hjælper os på vej - fx bevægelse, afspænding, tegne- og skriveøvelser. Inspirationen kommer indefra, men motiverne kan også være af noget ydre, der kan rumme interessante spejlinger af det indre.

Vi vil se på kunstnere, der arbejder med det ubevidste, og vil selv arbejde med tegning, collage og maleri. Der vil være undervisning i de konkrete teknikker med mulighed for at fordybe sig i den teknik man bedst udtrykker sig gennem.

Hvem er målgruppen?

Kurset henvender sig til alle uanset erfaring og tilpasses kursisternes interesser og behov gennem individuel vejledning. medbring egen skitseblok og tegnegrej. Underviser medbringer yderligere fælles materialer, inkl. i prisen.