Få en indføring i en af de ældste grafiske teknikker, der i dag bruges flittigt af en række yngre kunstnere.
Vi skærer i lindetræ, der ikke er hårdt, men som stadig kan splintre. Det kræver koncentration og tungen lige i munden at udtænke hvad der sker, når dele skæres væk og noget andet står tilbage. Vi arbejder både i sort/hvid med kontraster, og i farver med flere trykplader, hvor farvekombinationerne skal udtænkes på forhånd.
Eksperimenterne i processen garanterer dog en vis del uforudsigelighed i resultaterne af de endelige tryk.