Vi rejser sammen ind i hinduismens univers via nogle af verdens mest betydningsfulde og indflydelsesrige »tekster«: Upanishaderne.
Det er tekster, der gennem tiderne har inspireret store dele af både Østens og Vestens tankegang og selvforståelse. Vi bevæger os her tilbage til én af de tidligste arnesteder for »filosofi«. Til en tid, hvor de akademiske discipliner endnu ikke var født, men fandtes i en vidunderlig blanding af poesi, mytologi, psykologi og filosofi.
Gennem teksterne bevæger vi os sammen ind i nogle af de østlige filosofiske fortolkninger: Vedanta-filosofi, Samkhya-filosofi, Yoga-filosofi. Vi beskæftiger os hovedsageligt med nogle af de 10-12 mest anerkendte og ældste upanishader fra perioden omkring 1. årtusinde f.v.t.