Skip to content
Kurser i filosofi hos FOF København

Det vi taler om, når vi taler om naturen

Det vi taler om, når vi taler om naturen

Vores forståelse af naturen er til forhandling. Alle sider af det offentlige og samfundsmæssige liv lader til at være rettet mod klima- og miljøkrisen. Naturen er (igen) blevet en af de fremmeste anliggender i vores liv, som vi – som mennesker og som samfund – ikke bare kan, men må forholde os til. Men hvad er det, vi vil og må bevare, beskytte og værne om?

I denne kursusrække ser vi på naturen igennem et prisme af filosofihistoriske, krops- og naturfilosofiske og etiske spørgsmål. Vi forsøger at nærme os en forståelse af det, vi taler om, når vi taler om natur.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage.

1. Naturbegreber og forståelser – et filosofisk rids

Hvordan kan vi spørge til naturen? Hvilke spørgsmål viser sig, når vi spørger til naturen? Vi giver et rids af naturbegrebet i den vestlige virknings- og idéhistorie med nedslag i centrale tænkere fra den filosofiske kanon, bl.a. Aristoteles, René Descartes, Benedict Spinoza, Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant.

2. Meningen i naturen – er naturen stadig mystisk

Hvordan er eller kan naturen være meningsfuld? Giver naturen noget til os? Måske kan naturen forstås i dens ubegribelighed – i en gådefuld, overvældende og mystisk forstand. Vi tager udgangspunkt i filosoffer som Jean-Luc Marion, Emmanuel Lévinas og Jacques Derrida.

3. Kroppen – den natur vi selv er

Denne gang er interessen rettet mod mennesket selv, altså det kropslige menneske, der forstås som en del af naturen. Med udgangspunkt i Hermann Schmitz, Gernot Böhme og Martin Heidegger skal vi se på, hvordan mennesket erfarer, sanser og føler naturen og omgivelserne som atmosfærer, stemninger og fornemmelser.

4. Teknikken, ansvaret og naturen – etiske spørgsmål mellem mennesket og naturen

Har mennesket en særskilt position og rolle i eller over for naturen? Dette er det centrale spørgsmål for denne kursusgang, der vil fremhæve emner som ansvar, teknologi, liv, antropocentrisme og eksistens til diskussionen af menneskets relation til naturen. Væsentlige tænkere er Hans Jonas, Peter Kemp, Bruno Latour, Lévinas og Rachel Carson.

5. Økokritik og økofiktioner – »anvendt antropocentrisme« med Daniel Stadil

Hvordan kan analyser af kunst og litteratur bidrage til vores forståelse af de abstrakte og altoverskyggende klimaproblemer, og hvordan kan disse analyser skabe grund for nyskabende tænkning om planetens og vores økologiske fremtid? I denne lektion undersøger vi, hvorfor det økokritiske projekt er mere relevant end nogensinde før for forståelsen af hele den globale økosfære og menneskets position i den. Vi undersøger de tre bølger af økokritisk litteraturanalyse, og hvad de betyder i praksis. Der vil i lektionen blive taget udgangspunkt i et stykke udvalgt litteratur. Centrale tænkere er Jonathan Bate, Rachel Carson, Amitav Ghosh, Judith Butler, Timothy Morton m.fl.

6. At bygge og at bo – moderne og fremtidig naturtænkning

På denne sidste kursusgang vil to temaer være i centrum: På baggrund af Heidegger og Lévinas spørger vi, hvordan vi skal leve og høre hjemme, og hvordan vi skal bygge og bo i og med naturen. Med Steven Vogel og Arne Næss åbnes der muligvis en mere udfordrende diskussion − om det fortsat giver mening at tale om naturen som sådan.