Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 13. december.

Lær japansk hos FOF København

Ny japansk litteratur – en læsegruppe

Ny japansk litteratur – en læsegruppe

Forfatteren Murakamis internationale succes har vakt stor interesse for japansk litteratur. Hvis du allerede har læst Murakami og er sulten på mere, eller bare nysgerrig på det japanske, er læsegruppen et godt sted for dig.

På holdet vil du bl.a. kunne læse uddrag af Sayaka Muratas roman »Jordboerne«, Natsuko Imamuras novelle »Kvinden i den lilla nederdel«, »Genbrugsbutikken« af Hiromi Kawakami, »Vildgræs ved flodlejet« af Hiromi Itós m.fl.

Underviseren vil fra uge til uge medbringe tekstuddrag, som vi læser højt i fællesskab. Der er derfor ingen lektier for.

I læsegruppen vil vi prøve at identificere nogle træk ved den japanske nybølge, hvis bøger ofte er skrevet i et enkelt, men præcist sprog fyldt med mærkelige hændelser i det hverdagslige.

Forhåbentligt går du fra læsegruppen med en følelse af genkendelighed og ny interesse for en litteratur, der skrives på den anden side af jorden, men som måske slet ikke er så fremmed og fjern endda!

SAMFUND, KULTUR OG NATURFAG

Se alle aktuelle kurser