Skip to content

Alle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.

Læs mere her
Madkurser hos FOF København

Japansk mad

En dag med introduktion til det spændende japanske køkken.

Det klassiske japanske køkken er sundt, æstetisk og velsmagende. Derudover er det karakteristisk, at der arbejdes med tilstedeværelse og dyrkelse af den femte grundsmag, umami. Umami kan populært karakteriseres som ”kødsmag”, men det er også en smag, der kan fremdyrkes i grøntsager med den rette tilberedning. Æstetik i anretning og servering spiller også en væsentlig rolle i det japanske køkken, så det skal vi selvfølgelig også se nærmere på.

På kurset i japansk mad arbejder vi med at lave en skøn menu med udgangspunkt i de traditionelle ingredienser: grøntsager, fisk, fjerkræ, svinekød og ris. Vi skal tilberede både varme og kolde forretter og hovedretter – smukt og enkelt.

Vi skal bl.a. lave:

  • Sushiruller
  • Ramen suppe
  • Gyoza – dumplinger
  • Okonomiyaki
  • Teriyaki spyd

På denne workshop gør vi os umage, men vi hygger os også, mens vi laver retterne til en skøn japansk buffet. Vil du gerne opdage og få en introduktion til det spændende japanske køkken, er dette hold noget for dig.

Vi afslutter med en fælles middag, hvor vi sammen nyder den tilberedte med.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude, evt. opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 28.03.2021 11:00-15:30 KBH V, Humletorvet Susanne Hasman
Underviser

Susanne Hasman

Uddannelse: Professionsbachelor i ernæring- og sundhed fra Professionshøjskolen (tidligere Suhrs) i 2016.
Desuden er jeg uddannet fotograf fra Gwent College, Wales, UK i 1991.

Andre faglige kvalifikationer: Københavns højskole Suhrs.

Undervisningserfaring: Siden 1997 har jeg undervist i asiatisk madlavning. I efteråret 2016 underviste jeg på Professionshøjskolen Metropol i et projekt med "Mad til Mange".

Andet: Jeg har desuden boet i Cambodia og Myanmar i knap seks år sammenlagt.