Vi skåner miljøet og udgiver ikke længere et trykt katalog.
Læs mere her.Vi skåner miljøet og udgiver ikke længere et trykt katalog.
Læs mere her.Kom og få en hyggelig og lærerig oplevelse, som du kan give dig selv, eller som du kan dele med en god ven eller veninde.
Under kyndig vejledning fra underviseren på kurset skal vi lave lækre flødeboller med smag både i skummet og i bunden – men ikke nødvendigvis den samme.
Først laver vi bundene med forskellige smage og arter. Dernæst producerer vi fyldet, som både kan være med og uden smag. Du sprøjter selv skummet på bundene, dypper flødebollerne i den tempererede chokolade og pynter dem med det topping, du er mest begejstret for.
Vi smager undervejs, og du får selvfølgelig også de flødeboller, du laver på kurset, med hjem.
Efter kurset vil du kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlige hjemmelavede flødeboller.
Viskestykker, karklud og en opbevaringsbøtte eller dåse til flødebollerne.
Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 18.09.2024 | 17:30-21:00 | Ordrup Skole | Nicolaj Wium |
Uddannelse: Civilingeniør i kemi
Undervisningserfaring: Jeg har undervist i at lave fyldt chokolade siden 2010, undervist i "Kyndig Biavler" siden 2005 og i begynderkurser i biavl siden 2016.
Andre faglige kvalifikationer: Har skrevet mange artikler til Tidsskrift for Biavl. Derudover blev jeg danmarksmester i fyldt chokolade i 1999.
Andet: Jeg har siden 2003 haft ca. 50 bistader i Nordsjælland, hvor jeg også er bi-inspektør. I 1997 startede jeg med at lave chokolade, og jeg har været Danmarksmester i fyldt chokolade og deltaget i internationale konkurrencer. Jeg sælger mine produkter på Torvet i Helsingør hver lørdag formiddag kl. 8.00-15.00. Desuden sælger jeg produkterne hos Brugsen i Hornbæk, Brødsnedkeren i Humlebæk, Strandvejsristeriet på Kronborg, på museet Munkeruphus i Dronningmølle samt eksporterer i mindre grad.