Skip to content

Vi skåner miljøet og udgiver ikke længere et trykt katalog.

Læs mere her.
Lær at lave østrigsk strudel

Det østrigske strudelkøkken

Strudel har en fast plads i det østrigske køkken og er et vidunderligt velsmagende bagværk, der normalt kun kræver få ingredienser. Strudlen stammer oprindeligt fra den arabiske verden, men fandt vej til Wien i 1600-tallet og blev derfra hurtigt indarbejdet i det varierede og smagfulde østrigske køkken.

Den mest kendte strudel er nok en æblestrudel, men der findes mange andre strudler, der fortryller ganen og hjertet – for eksempel kartoffelstrudel, ostemassestrudel og blåbærstrudel. Det særlige ved en strudel er, at der næsten ikke er nogen grænser for fyldet, og de kan serveres som suppegarniture, som en salt hovedret eller bare om eftermiddagen til teen.

På dette kursus vil du lære kunsten at lave en helt tynd strudeldej. Den skal være så tynd, at man kan læse tekst gennem dejen. Vi vil også se på andre deje, og du vil lære at lave forskelligt fyld.

Hvordan man bager strudel

Vi afslutter kurset med at smage på alle herlighederne sammen – og forhåbentligt går snakken lystigt om dagens forløb.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklude og opbevaringsbokse med låg – hvis der bliver kager i overskud, som kan gemmes og tages med hjem.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 03.10.2024 17:30-20:05 Hillerødsholmskolen Natascha Seidl-Zelenka
2 Torsdag 10.10.2024 17:30-20:05 Hillerødsholmskolen Natascha Seidl-Zelenka
3 Torsdag 24.10.2024 17:30-20:05 Hillerødsholmskolen Natascha Seidl-Zelenka
Se alle Se færre
Underviser

Natascha Seidl-Zelenka

Undervisningserfaring: Natascha Seidl-Zelenka underviser både i sprog og på madkurser.

Andre faglige kvalifikationer: Natascha emigrerede fra Østrig til Danmark og kommer fra en traditionel landmandsfamilie med en passion for madlavning, hvor hendes mor skrev kogebøger om det østrigske køkken. Hun er derfor født ind i en familie med en stor kærlighed til madlavning og mad. Natascha arbejdede bl.a. som marketingtekstforfatter for en fødevarevirksomhed og afsluttede en universitetsuddannelse i fødevareteknologi. Det er en stor fornøjelse for hende at gøre østrigske madhemmeligheder mere kendte i Danmark.

Uddannelse: Natascha har studeret kommunikationsvidenskab i Wien og har arbejdet med markedsføring i Østrig og specialiseret sig i skriftlig tysksproget virksomhedskommunikation. Natascha har erfaret ved selv at gå på dansk sprogskole, at læringssucces sker ved at lytte, prøve sig frem og tale aktivt. Så mange sanser som muligt bør inddrages for at sikre en god læring, så hendes fokus vil derfor være på en legende tilgang til sprog og aktiv tale.

Andet: Efter fødslen af sine tre børn tog hun sig af forældrenes gård, dyrkede grøntsager og forarbejdede frugt og krydderurter. I sin fritid elsker hun at beskæftige sig med noget kreativt, som f.eks. at strikke eller spille guitar.