Skip to content

Alle aktiviteter med undtagelse af FVU aflyses t.o.m. 7. februar.

Læs mere her
Madkurser hos FOF København

Tapas

Tapas er navnet på en række små spanske retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid.

Tapas er oprindeligt synonymt med et afslappet, let måltid i gode venners lag, og det er derfor alletiders valg til en social sammenkomst eller festlig lejlighed. På holdet fremtryller vi forskellige lækre små retter –  tapas fra Spanien med fisk, kød og sprøde grøntsager. Til slut laver vi en dejlig dessert. En oplevelse, som både er sjov og lærerig – og med et meget velsmagende resultat.

Vi afslutter dagen med et fælles måltid, hvor vi smager på maden – både det man selv har lavet, og det de andre har frembragt. Du får masser af idéer til tapas-opskrifter med hjem, som du kan bruge som inspiration til selv at kokkerere din helt egen tapas-menu og imponere familie og gæster.

Medbring

Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv og forklæde.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. 

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 18.04.2021 11:00-15:30 Skolen på Nyelandsvej Louise Rasmussen
Underviser

Louise Rasmussen

Undervisningserfaring: Jeg har siden 2005 drevet tapasrestaurant & køkken til undervisning, events og selskaber. I dag har jeg Lunas køkken kokkeskole i Husum og arbejder derudover som madkonsulent og underviser.

Andet: Jeg spreder stor glæde i køkkenet med mine elever og der bliver lagt op til gastronomisk hygge. En aften eller eftermiddag med mig som madglad underviser giver med garanti et kæmpe spark til inspirationen og videre leg i eget køkken.
Mit passionerede hjerte banker for alt det spanske og italienske. Jeg taler flydende spansk og har boet i Barcelona i en årrække, hvor jeg i mit arbejde især havde fokus på de skønne markeder og den gastronomiske scene. Maden der laves på min kokkeskoler bærer tydeligt præg af velvære og velsmag. Nemt og lækkert - og jeg lover det bliver hyggelige, appetitlige og ikke mindst sjove timer.