Skip to content

Vegetarisk – inspireret af Yotam Ottolenghi – påskeferie

Den engelsk-israelske tv-kok og restaurantejer Yotam Ottolenghi er verden rundt kendt for sine mange kogebøger med israelsk-, mellemøstligt- og middelhavs-inspireret mad.

Yotam Ottolenghi er ikke selv vegetar, men mange af hans opskrifter er vegetariske, og det er netop dem, vi skal fokusere på til dette kursus i påskeferien. Ottolenghis mad kan virke uoverskuelig og tidskrævende at gå i gang med selv, fordi der er mange forskellige opgaver og håndteringer undervejs, men det er ikke vanskeligt, og der er meget at vinde ved logistisk planlægning.

Eksempler på retter som evt. skal laves, alt efter hvad underviseren planlægger til dagen

  • Butternut squash med ingefærtomater og lime-yoghurt
  • Fyldte portobellosvampe
  • Grillede broccoli med en sød tahindressing
  • Tomatsalat med wasabi/mascaponecreme og pinjekerner

Vi laver en fuld middag, som vi afsluttende nyder ”family style”.

Kurset er for både vegetarer og dig, som blot ønsker inspiration til kødfrie dage. Kurset er også velegnet til dig, som ikke tåler gluten, da de fleste rettet tilberedes uden gluten. Kontakt underviseren på forhånd, hvis du har glutenallergi.

Medbring

Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.

Værd at vide

Råvarer er inkl. i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Har du tidligere været deltager, er du velkommen på en af de andre workshops med underviser Jacob Hasle, underviseren har forskellige opskrifter på menuen og vil tage højde for dette.

Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke har mulighed for at tage hensyn til laktose- og glutenintolerance i forbindelse med dette kursus. Ved tilmelding skal du tydeligt oplyse, gerne via e-mail direkte til underviseren, hvis du lider af andre allergier, så vil underviseren forsøge at tage højde for disse.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 20.04.2025 10:00-14:40 KBH V, Humletorvet Jacob Hasle Nielsen
Jacob Hasle Nielsen
Underviser

Jacob Hasle Nielsen

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i madlavning i flere år, bl.a. i det italienske køkken, alt om lam og vegetarmad. Jeg er en ivrig hobbykok, som brænder for at formidle min viden til kursister.

Uddannelse: Intensivsygeplejerske, master i katastrofehåndtering og yogalærer.