Skip to content
Vinsmagning hos FOF København

Amarone

Amarone

Denne vintype udviklede sig i årene omkring årtusindskiftet til at være en af danskernes absolut foretrukne vine. Amarone viste sig endda i en undersøgelse at være et mere kendt vinnavn end Bordeaux!

Men i de senere år er det som om interessen er dalet lidt – måske navnlig hvad angår de billigste udgaver til omkring 100 kr. Der skal mere til at imponere folk i dag, end at en vin smager lidt af rosiner og holder 16 % alkohol.

Vi tager pulsen på Amarone – og interessen for Amarone – i dag. Kan man få en stor Amarone til 100 kr.? – og hvis nej: Hvor meget skal man så betale? Vi smager seks vine i prisklassen 100-500+ kr. og tester dels de forskellige typer og stilarter, dels forholdet mellem pris og kvalitet.