Skip to content
Vinsmagning hos FOF København

Bio-vine

Bio-vine

Interessen for bio- og naturvine er støt stigende. Ikke mindst fordi disse vine bliver ’hyped’ af især dygtige sommelierer/vintjenere på de bedste restauranter.

Men der hersker stor tvivl om, hvad bio-vin egentlig er, hvordan det skal smage, hvornår det er godt – og hvornår det er fejlbehæftet. Indimellem har det affødt diskussioner mellem gæster og tjenere om, hvorvidt fx en naturvin har været fejlbehæftet eller ej. Og blandt vineksperter er der heftige diskussioner om årsagen til vinenes høje kvalitet – biodynamiske, økologiske, naturvine eller andre forklaringer – ikke mindst fordi en lang række af verdens allerbedste vine, navnlig fra Frankrig, rent faktisk allerede laves efter fx biodynamiske principper.

Vi prøver at finde en række svar ved at smage en nogle af de mest spændende bio-vine – både røde og hvide – i prisklassen 150-600 kr., ligesom vi går bag om og forklarer, hvad begreberne ’økologisk vin’, ’biodynamisk vin’ og ’naturvin’ dækker, samt betydningen af vildgær, svovl og kohorn.