Skip to content
Vinsmagning hos FOF København

Bordeaux Cru Bourgeois

En overset kategori

Engang var cru bourgeois et veldefineret begreb for alle, der holdt af gode bordeaux-vine. Den oprindelige cru bourgeois-klassifikation fra 1932 indeholdt 444 slotte, og de bedste af disse var slotte, der af den ene eller anden grund var blevet forbigået i den berømte 1855-klassifikation.

De bedste cru bourgeois kunne derfor sagtens matche kvaliteten af mange grand cru classé-slotte, men da man reviderede klassifikationen i 2003, blev tingene kompliceret, og efter flere forsøg, kaos, retssager mv. er der netop i 2020 kommet en helt ny cru bourgeois-klassifikation med 249 slotte, hvor enkelte af de allerbedste dog har valgt at stå udenfor.

Men hvordan er kvaliteten af cru bourgeois-vine så i 2020 efter kaos de seneste 20 år? Vi prøver at sætte system i tingene og smager gode eksempler – og såmænd også nogle af de slotte, der ville have været nogle af de bedste cru bourgeois, men som selv har valgt at stå udenfor.Man kan blandt cru bourgeois-vinene virkelig finde value-for-money, hvis man holder sig til de gode årgange – som der har været mange af i Bordeaux på det seneste – f.eks. 2018, 2016, 2015.

For alle med interesse for gode bordeaux-vine.

Pris inkl. vin.

Medbring egne gode vinglas.