Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Glæd dig til efterårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online 22. juni (bemærk ny dato).
Har du ikke allerede smagt orange vin, så venter en af verdens måske mest overraskende vinoplevelser stadig på dig. Orange vin er en genremæssig mønsterbryder i grænselandet mellem hvidvin og rødvin, og den udfordrer dermed gængse opfattelser af, hvordan den ene og den anden slags vin bør smage.
Orange vine er lavet på grønne druesorter, som man normalt bruger til hvidvin. Men i stedet for at nøjes med at gære mosten, gærer man hele den knuste drue med skal og kerner, som man normalt gør til rødvin. På den måde trækker ekstrakt fra drueskallerne ud i mosten.
Resultatet er groft sagt en hvidvin med mørkere farve, fyldigere smag og en god tanninstruktur. Disse vine har som regel en hvidvins friske frugtsyre og milde aromaer, men mundfornemmelsen og smagsindtrykkene er anderledes og kan sende tankerne i retning af rødvin.
En interessant kombination, som har store styrker, når du skal finde spændende matches til maden.