I takt med vinprisernes himmelflugt særligt i Bourgogne, er det de senere år formentlig for de fleste vinelskere blevet sjældnere, at der nydes stor bourgogne af den højeste kvalitet: Grand Cru.
De færreste tænker formentlig på, at Grand Cru-vinene i Bourgognes fire-strengede hierarki af niveauer, der er udformet som en pyramide, kun udgør 1-2% af produktionen.
Når man så oveni lægger, at Bourgogne kun udgør cirka 2% af Frankrigs samlede vinproduktion, så er Bourgogne Grand Cru en meget lille brøkdel af Frankrigs totale vinproduktion. Der er i alt 33 Grand Cru-marker i Bourgogne. Den mindste er på 0,84 hektar (La Romanée), mens den største er på 160 hektar (Corton). De fleste er på 2-10 hektar. Nogle få har kun én ejer, de fleste mange.
Bourgognes hierarki går helt tilbage til middelalderen, da munkene gik og plejede vinmarkerne og beskrev de forskelle, der var i kvaliteten af druerne fra de forskellige marker. Som tiden gik, blev det sat mere i system, og omkring midten af 1800-tallet har vi nogenlunde samme opbygning og system, som vi kender i dag. Det blev dog først rigtig officielt i 1936, da man fik Appellation Controlé-systemet. Som årene er gået, er der dog blev større og større prisforskelle mellem de forskellige niveauer, og det er ikke så mange år siden, at prisforskellene på for eksempel Grand Cru og 1. Cru måske kun var 20%. I dag koster en Grand Cru-vin derimod typisk to til tre gange mere end en 1. Cru-vin, hvis de begge er fra samme producent. Her skal det selvfølgelig indskydes, at vinbonden eller vinproducenten naturligvis også betyder noget, og mange vil mene mere end om vinmarken er Grand Cru eller 1. Cru. Men det er der delte meninger om, hvilket vi naturligvis også vil komme ind på denne aften.
Til denne vinklub zoomer vi ind på, om der er de forskelle på Grand Cru og 1. Cru, som munkene fandt ud af i middelalderen og som mange vinskribenter siden har gentaget, eller om det mere er af historisk betydning? Derudover ser vi på, om det giver mening, at der skal være så store prisforskelle? Afspejler dette sig i dag overhovedet i en højere kvalitet på vinen? Nogle har f.eks. den teori, at global opvarmning har gjort, at Grand Cru-marker ikke længere per definition laver de bedste vine, men at 1. Cru-markerne i dag opnår lige så god modenhed i druerne som Grand Cru-markerne, som måske er blevet for varme. Her leder vi efter svarene på Bourgognes mysterier og hierarki.
Smagningen består af tre dueller. Jesper Hedegaard har udvalgt tre gode og klassiske vinbønder, og de stiller alle tre med to forskellige vine hver: En Grand Cru og en 1. Cru, naturligvis fra samme gode årgang. Vi har fire vine fra 2019 og to fra 2022, så det bliver ikke meget bedre. Alle har mulighed for at smage, om de synes, at der er forskelle på Grand Cru og 1. Cru. Og hvis man overhovedet synes, at der er en forskel, er det så en merpris på to-tre gange værd?
Vi starter med vinene fra årgang 2022 – den nyeste årgang på markedet, som man allerede ivrigt diskuterer i forhold til tidligere exceptionelle årgange som 2020 og 2019. Er 2022 endnu bedre end disse? Kan det være muligt? Producenten er Drouhin-Laroze i Gevrey-Chambertin, hvor den yngre generation i de senere år har formået at løfte kvaliteten et nøk opad, så huset ikke længere blot er en ”rising star”, men en ægte stjerne, der kan konkurrere med gamle kendte navne som Trapet og Rousseau. Priserne er desværre også steget en del, men er dog stadig langt under de etablerede stjerners.
Vi smager husets Grand Cru Chambertin Clos-de-Bèze 2022 (Vinous: 94-96; Jasper Morris: 93-96). De ejer en pæn luns af denne berømte mark, der er helt i top i Gevrey-Chambertins Grand Cru-hierarki. 1,54 hektar ejer de ud af markens 15,40 hektar og er dermed den næststørste af de i alt 18 ejere af denne mark (Pierre Damoy har 5,36 hektar, men sælger en del af druerne til andre). En majestætisk vin, der har været fremragende de seneste årgange og klassisk, men med et moderne touch og med stor længde i eftersmagen. Op imod denne vin smager vi deres 1. Cru Au Closeau (Vinous: 87-89, Jasper Morris: 91-94). Det er en meget fint beliggende, mur-omkranset mark i udkanten af Gevrey-Chambertin, lige under Grand-Cru Mazis-Chambertin. Den lille mark er på kun 0,53 hektar, og Drouhin-Laroze er den eneste, der laver den. Den koster en tredjedel af Chambertin Clos de Bèze, og der er forskel – den er mere elegant og parfumeret og har mindre styrke og koncentration.
I næste duel går vi til den fremragende årgang 2019, som måske er den bedste af alle. Vi bliver i Gevrey-Chambertin, men skal et par hundrede meter op ad gaden til Domaine Frederic Esmonin. Der er flere Esmonin’er i Gevrey-Chambertin. Dette er ikke det bedst kendte domæne, men det med de bedste marker. De laver Grand Cru’er fra både Charmes-Chambertin, Ruchottes-Chambertin og Mazis-Chambertin samt tre forskellige 1. Cru-vine og et par forskellige kommune-vine. Domænet flyver lidt under radaren, og priserne er næsten forbavsende rimelige for hhv. Grand Cru og 1. Cru – lige under hhv. 1.000 og 2.000 kr. Absolut ikke billigt, men meget mindre end de bedste Gevrey-Chambertin-vinbønders topvine. Vinene fejler bestemt ikke noget udover, at de er meget charmerende og kan drikkes allerede som unge. Så der er virkelig value for money på denne adresse. Vi smager Charmes-Chambertin 2019, der har masser af blåbær og brombær i frugten og stor koncentration, mens 1. Cru Lavaux St. Jacques, som man kun har 0,09 hektar af, har en meget ristet og ekstremt lækker næse. Vinder Grand Cru Charmes-Chambertin overhovedet denne duel? Og hvis den gør, er den så den dobbelte pris værd? Svaret er op til den enkelte, men man kan også bare læne sig tilbage og nyde!
Vi kører syv kilometer sydpå til tredje og sidste duel, der finder sted i den berømte by Vosne-Romanée. Byen har ”kun” syv Grand Cru-marker mod Gevrey-Chambertins ni, men deres status er generelt højere, ikke mindst fordi den mest ædle af alle Grand Cru-marker, verdens dyreste vin, Romanée-Conti ligger her. Så Grand Cru fra Vosne-Romanée er generelt dyrere end i Gevrey-Chambertin, idet det stadig er vinbonden og dennes anseelse, der er afgørende for prisen. Fra Jacques Cacheux, der i alt ejer 7 hektar, skal vi have en lidt anderledes duel end de øvrige. Vi skal smage 1. Cru La Croix Rameau 2019 og Grand Cru Èchézeaux 2019. Det interessante er, at disse to vine faktisk koster det samme! Men hvordan hænger det nu sammen? Selvom Èchezeaux er en Grand Cru-mark, har den ikke samme status, som de bedste Grand Cru-marker i Vosne-Romanée som f.eks. Romanée-Conti og Romanée-St. Vivant. Marken er meget større end de andre Grand Cru-marker i kommunen med 36 hektar og har hele 55 forskellige ejere. Det skal give en stor variation i kvaliteten, og markedet bedømmer derfor Échézeaux som mindre spektakulær og mere usikker end de mindre marker med færre ejere. Fire af de syv har kun én ejer. La Croix Rameau derimod har en høj status, fordi den bogstaveligt talt ligger inde i Romanée-St. Vivant-marken og oprindelig har været en del af denne. Der er derfor mere prestige over denne mark, som kun ligger cirka 200 meter fra den berømte Romanée-Conti-mark. Så prisen her er den samme for Grand Cru og 1. Cru – og resultatet af denne duel er svær at forudse.
Der er lagt op til en stor bourgogne-aften med spændende dueller mellem store vine fra top-producenter i top-årgange, hvor vi forhåbentlig både får nogle spændende svar, men først og fremmest nogle store smagsoplevelser!
Medbring 1-2 gode bourgogne-glas.
Prisen er inkl. vin.
Fotos: Wikimedia Commons
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Mandag 24.03.2025 | 19:00-21:45 | FOF Hellerup St. | Jesper Hedegaard |
Jesper Hedegaard (f. 1968) er en af Danmarks mest erfarne vinforedragsholdere. I september 2012 vandt han som dansk holdleder europamesterskabet i vinsmagning ved et storslået arrangement i Malmø, arrangeret af det franske tidsskrift La Revue du Vin, og i oktober 2013 opnåede samme hold med Jesper som leder sølv i verdensmesterskaberne, afholdt i Bordeaux.
Siden 1988 har Jesper Hedegaard holdt mellem 40 og 80 foredrag om året – hovedsageligt for aftenskoler, men også for virksomheder, vinklubber og andre interesserede – ja selv seriøse vinsmagninger i forbindelse med både polterabends og bryllupper arrangerer han jævnligt!
Interessen startede allerede som 14-årig, hvor han ’tyrede’ Hugh Johnsons lille årbog Vin igennem, og bl.a. lærte navnene på de 61 slotte i Bordeaux’ 1855-klassifikation udenad. Mens gymnasievennerne drak øl og gik i byen, brugte han sin sparsomme SU på gode vine – især franske – som blev nydt hjemme sammen med faderen, idet far og søn skiftedes til at invitere hinanden på blindsmagning.Det blev de efterhånden gode til, og da også det teoretiske niveau var steget betydeligt, meldte de sig til SOPEXA’s Danmarksmesterskab i franske vine for par i 1987 – og vandt!
Som 19-årig, nybagt student blev Jesper Hedegaard bestyrer af en mindre vinforretning på Frederiksberg, men begyndte året efter at læse jura. I studietiden startede han som 20-årig med at holde vinforedrag på aftenskoler, og var i denne periode også skribent for bl.a. Vinjournalen og Vinmagasinet – og senere Vinbladet. Han blev færdig som jurist i 1994 og arbejder til daglig i forsikringsbranchen.
Hvis han i dag skulle skifte til et fuldtidsjob inden for vinbranchen, skulle det være som ’Danmarks Robert Parker’, idet han erkender at være så teoretisk og nørdet i sin interesse for vin, at han ikke ville kunne finde ud af at sælge vin. Hans passion er at videreformidle sin store viden – som nu stort set dækker det meste af verden og ikke bare Frankrig – til alle, der interesserer sig bare lidt for vin.
Ved siden af de mange vinforedrag har han siden 1999 arrangeret og været guide på vinrejser til Frankrig – bl.a. Bordeaux, Bourgogne, Champagne og Rhône. Den fritid, der ikke bruges på at smage vin og holde sin viden ajour ved læsning af store mængder vinlitteratur går bl.a. med datteren Isabella, tennis og bøger om 2. verdenskrig.
