Skip to content
Yoga og mindfulness hos FOF København

Pilates – letøvede/øvede

Pilates er et unikt træningssystem, som træner hele kroppen. Vi arbejder med styrke, udholdenhed, stabilitet, smidighed, koordination og balance. At træne pilates kan hjælpe dig med at opnå en bedre kropsholdning, en stærk ryg og en flad mave.

Værd at vide

Vi arbejder specielt med sammenhængen mellem åndedræt og mavemuskler, så rygsøjlen og bækkenet bliver stabiliseret. Muskelkorsettet trænes, og der lægges vægt på at øge kvaliteten i bevægelserne. Øvelserne er udfordrende og effektive, men samtidigt skånsomme.

Systemet er derfor en velegnet træningsform uanset alder og baggrund. Vi arbejder i et roligt tempo og med få gentagelser.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 03.09.2024 16:35-17:45 Lyngby, Fit for Fight Christina Bonde
2 Tirsdag 17.09.2024 16:35-17:45 Lyngby, Fit for Fight Christina Bonde
3 Tirsdag 24.09.2024 16:35-17:45 Lyngby, Fit for Fight Christina Bonde
Se alle Se færre
Christina Bonde underviser hos FOF København
Underviser

Christina Bonde

Uddannelse: Jeg er uddannet yogaunderviser fra Akasha Yoga Academy i 2014 og Stott pilates instruktør i 2013. Derudover er jeg uddannet moderne danser fra Dansestudiet i 2007 og musicalperformer fra Performing Arts School i Gøteborg i 2010.

Undervisningserfaring: Yoga, pilates og bevægelse i det hele taget er en utrolig vigtig del af mit liv. Det hjælper mig med at mærke mig selv og være til stede. Jeg finder stor værdi og glæde i arbejdet og vedligeholdelsen af kroppen, og jeg har en nysgerrig tilgang til, hvordan øvelser og sekvenser kan genopfindes og udvikles. Denne glæde vil jeg gerne give videre. I mine timer er der desuden plads til alle, og jeg har stor fokus på at tilbyde alternativer og modifikationer i stillinger og øvelser.