Skip to content
Skarpe hjerner og mentalt overskud FOF

Skarpe hjerner og mentalt overskud – workshop

Oplever du, at opgaver og aktiviteter, der før var nemme og "bare" en del af hverdagen, nu er svære og uoverskuelige. Så er funktionel hjernetræning måske noget for dig?

Workshoppen vil være en kombination af oplæg og praktiske øvelser med redskaber, der giver dig viden om, hvordan vores hjerner arbejder i sammenhæng med hverdagens opgaver og udfordringer, og hvordan vi hele tiden påvirker egen og fælles opgaveløsning.

Vi sætter fokus på de gode præstationer og mulighederne for at lykkes og trives i en travl og krævende hverdag.

Du vil gå fra workshoppen med konkrete redskaber, der understøtter mere fokus og overskud i hverdagen, og som du kan tage med til arbejdsdagen, dagligdagen eller ud i livet fremover.

Flow, kreativitet, samarbejde og evnen til at træffe beslutninger under pres

I en velfungerende hjerne har vi ca. otte pladser i arbejdshukommelsen, vores mentale kapacitet. Lige nu optages de fleste af dine pladser med at læse om denne workshop, men du har sikkert også en tlf. der giver en notifikation, nogen der taler, en tanke på dit næste møde om en time eller aftensmaden i hovedet. Ting, der stjæler pladser i din arbejdshukommelse.

Skarpe hjerner og et mentalt overskud handler om at bruge den mentale kapacitet bedst muligt og holde fokus, hvor det er krævet. Det handler om at udnytte den mentale kapacitet og balancere resurserne mellem egne og fælles opgaver, mål og behov.

Mental sundhed kan trænes og styrkes!

Information

  • Dato 13.11.2024-13.11.2024
  • Adresse FOF Huset, Ordrup
    Ordrupvej 60
    2920 Charlottenlund
  • Lokale Lokale 22, 2.sal
  • Bemærkninger Medbring: Drikkedunk og behageligt tøj. Vi har gode omklædningsmuligheder i FOF Huset, samt skabe der kan aflåses – medbring din egen hængelås. Der er både herre- og dameomklædningsrum. Kommer du i bil, er der tre timers gratis parkering på Menys parkeringsplads på Henriettevej.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 13.11.2024 13:00-15:25 FOF Huset, Ordrup Lotte Welløv Borch
Underviser

Lotte Welløv Borch

Uddannelse: Lotte er coach, ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) og uddannet lærer i mindfulness-based stress reduction (MBSR) fra Aarhus Universitet. Hun har en baggrund som master i økonomi og organisation, har læst psykologi på åben uddannelse samt pilates mat-instruktør.

Andre faglige kvalifikationer: Hun har været fast underviser hos FOF og har her fra proces- og undervisningserfaring i menneskers udvikling og potentiale samt kropsbevidsthed og bevægelse. Derudover har hun været leder og arbejdet med HR i det private erhvervsliv og som konsulent med individuelle processer, forandringer og teamudvikling.

Undervisningserfaring: Lotte afholder løbende kurser i mindfulness og MBSR for private, virksomheder og teams, og hun arbejder også med individuelle processer via coaching.

Andet: Lotte har gennem de seneste år dagligt dyrket yoga, meditation og mindfulness. Derudover vinterbader hun og nyder havet, luften og naturen for at få ro, fordybelse og indre balance. Lotte er medlem af Mindfulnessforeningen og ICF.