Hvis du kan lide at danse, have det sjovt og lære nye mennesker at kende, så er det her måske lige noget for dig.
Vi varmer kroppen op med små simple solodans-kombinationer, inspireret af zumba og line dance. Så gennemgår vi første tur i lancier og derefter lærer vi en contra dans.
Det vigtigste er at vi har det sjovt og alle er velkomne, unge som ældre. Jeg vil tilpasse undervisningen således at vi følger retningslinjerne i forhold til Corona så alle kan føle sig trygge. Det vil være håndsprit på stedet eller du kan medbringe handsker.
Contra Dans kommer fra USA og er vældigt populært hos både hos unge og ældre. Den kan minde lidt om folkedans og lancier, men er nu helt sin egen da vi danser 2 par sammen i stedet for 4 par sammen. Det er ret simpelt at lære og alle kan være med.
Denne workshop er en slags introduktion til holdet, som starter op i næste uge. Det er muligt at komme med eller uden partner, hvis du ikke har en partner kan du finde sammen men en af de andre, som også er kommet uden partner. Jeg kommer også til at lave en icebreaker efter opvarmningen, så vi lige kan hilse på hinanden.