Skip to content
Hensyntagende motion hos FOF København

Bevægelse og afspænding – kvinder

Leder du efter træning, som er skånsomt og tager hensyn til dine individuelle begrænsninger? Så er vores hold for skånsom bevægelse og afspænding det rette sted for dig.

Her vil du opleve en skånsom og effektiv træning, der styrker din krop. Gennem konditionsgivende og styrkende øvelser fokuserer vi primært på at styrke ryg-, mave-, skulder- og nakkemusklerne, hvilket bidrager til en mere balanceret og stærk kropsholdning. Hold din krop i form, og lær at lytte til kroppens signaler, så du kan opnå mere velvære gennem en rolig og veltilrettelagt træning.

På holdet udfører vi også øvelser, der stimulerer dit kredsløb og forbedrer din generelle kondition. Derudover vil vi dykke ned i forskellige stræk- og afspændingsteknikker, der fremmer muskelafslapning og reducerer spændinger i kroppen.

Alt sammen udføres under hensyntagen til dine individuelle behov og grænser, så du kan nyde en træning, der passer til netop dig.

Vores erfarne instruktør vil guide dig gennem hver øvelse og sikre, at du får maksimalt udbytte af træningen, samtidig med at du føler dig tryg og komfortabel.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 23.10.2024 14:15-15:45 KBH V, Vesterbrogade Laura Marie Søegaard
2 Onsdag 30.10.2024 14:15-15:45 KBH V, Vesterbrogade Laura Marie Søegaard
3 Onsdag 06.11.2024 14:15-15:45 KBH V, Vesterbrogade Laura Marie Søegaard
Se alle Se færre
Laura Marie Søegard underviser hos FOF København
Underviser

Laura Marie Søegaard

Uddannelse: Psykomotorisk terapeut 2003. Efteruddannelse i behandling af stress og traumer 2019.

Andre faglige kvalifikationer: Individuelle forløb i klinik, afspænding og kropsbehandling.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i bevægelse og afspænding siden 2009, og jeg har undervist i før- og efterfødselstræning siden 2011. Jeg har bl.a. undervist i hensyntagende træning i varmtvandsbassin, bevægelse og afspænding inkl. særlige hold for gravide samt efterfødselstræning, sansemotorisk træning og babymotorik.

Andet: Min undervisning tager afsæt i de fysiske og psykiske behov, man kan have som kvinde i forskellige perioder af livet, og jeg vægter egenomsorg højt. Træningen skal være sjov og vedkommende, og det skal føles godt at bruge kroppen. Mine øvelser foregår i et roligt tempo med god tid til at mærke kroppens signaler.