Skip to content
Motion hos FOF København

Varmtvandstræning

Træn din krop uden belastning i varmtvandsbassin og få styrke, kondition, bevægelighed og balance – samt smil på læben.

Ved bassintræning vil opdriften i vandet støtte og bære kroppen. Det muliggør øvelser, hvor svage led og muskler styrkes effektivt uden overbelastning. Derfor er varmtvandstræning ideelt for personer med f.eks. knogleskørhed, men også personer med forskellige bevægelsesvanskeligheder i kroppen kan have gavn af træningen i vandet.

Alle muskler bliver trænet og smidiggjort, og træningen er fantastisk til at træne stabilitet og balance.

Værd at vide

Der undervises på små hold, hvor der tages individuelle hensyn.

Øvelserne gradueres efter den enkeltes formåen.

Alle deltagere skal være selvhjulpne.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 19:30-20:15 Frederiksberg Hospital Mayamarie Munkholm
2 Mandag 16.09.2024 19:30-20:15 Frederiksberg Hospital Mayamarie Munkholm
3 Mandag 23.09.2024 19:30-20:15 Frederiksberg Hospital Mayamarie Munkholm
Se alle Se færre
Mayamarie Munkholm underviser hos FOF København
Underviser

Mayamarie Munkholm

Uddannelse: Jeg er uddannet hatha yogalærer fra Åse Kristensen ved Kreativ Yoga på Frederiksberg (2013), børneyogalærer fra Emmamaria Vincentz igennem Det Lille Yogahus, hormonyogalærer fra Dinah Rodrigues og restorativ yogalærer fra Judith Hanson Lasater.

Derudover deltager jeg løbende i efteruddannelse og i relevante kurser.

Jeg underviser desuden i varmtvandsbassin og jeg brænder for, at deltagerne får en god oplevelse i vandet og får styrket deres krop. Jeg har erfaring som svømmelærer og har taget en Aqua instruktør Uddannelse og efteruddannet mig indenfor mennesker med lidelser i bevægeapparatet med særlige behov.

Undervisningserfaring: Jeg har erfaring med at undervise i både hatha yoga og restorativ yoga samt yoga for familier og teens.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har en uddannelse som folkeskolelærer med master i science-undervisning.

Andet: Yoga handler om at skabe samklang og bidrager til vores følelse af helhed – at høre sammen og være en del af noget. Jeg lægger vægt på at møde mennesker, der hvor de er, og jeg tager udgangspunkt i den enkeltes og gruppens behov.