Skip to content

Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.

Balance og holdning

Balance og holdning – styrketræning for seniorer – udendørs

Velkommen til vores inspirerende skånsomme træningshold for seniorer, hvor vi fokuserer på at styrke kroppen og forbedre balance og holdning i de smukke omgivelser omkring Bagsværd og Lyngby sø.

Vores træning kombinerer styrkeøvelser, konditionstræning og øvelser for balance og holdning, alt sammen nøgleelementer for at opretholde en stærk og sund krop i seniorårene. Vi skifter mellem gående og stående øvelser i terrænet, så alle kan være med.

Fysioterapeut Helle Johannsen tilpasser træningen individuelt baseret på sin mangeårige erfaring inden for motion i naturen og efter hensyntagen den enkeltes behov.

Vores kursister fremhæver gang på gang, at træning udendørs ikke blot er sjovt, men også yderst effektivt.

Tag del i dette fantastiske hold, og få glæde af fællesskabet og træningen med andre seniorer.

Værd at vide

Ved dårligt vejr rykker vi træningen til Telefonfabrikken i Buddinge, hvor vi har en træningssal, vi kan benytte.

Mødested: Tyrolerhuset ved Radiomarken, Bagsværd Sø.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 17.03.2025 12:30-13:40 Tyrolerhuset Helle Elkjær Johannsen
2 Mandag 24.03.2025 12:30-13:40 Tyrolerhuset Helle Elkjær Johannsen
3 Mandag 31.03.2025 12:30-13:40 Tyrolerhuset Helle Elkjær Johannsen
Se alle Se færre
Helle Elkjær Johannsen underviser hos FOF København
Underviser

Helle Elkjær Johannsen

Uddannelse: Fysioterapeut.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har taget en del kurser bl.a. Fysiopilates, bassinkurser, åndedrætskurser m.m.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 1996 i dans, motionsgymnastik og diverse hensynstagne hold såsom Fysiopilates, træning for folk med osteoporose, ryghold, hjertehold, gigthold, træning i maskiner, varmvandstræning, Pilates i varmt vand, stavgang, motion i naturen, mindful bevægelse i naturen og balancehold.

Andet: Jeg synes, det er afgørende, at kursisterne på mine hold får en grundig træning ud fra deres behov og niveau. Det er vigtigt, at man som kursist føler sig set og lyttet til. I min træning får den enkelte kursist større kropsbevidsthed, så man lærer at lytte til kroppens signaler. Derudover mener jeg også, at det er vigtigt at skabe en god hold-dynamik med varme, glæde og smil.