Skip to content
Motion hos FOF København

Gotvedgymnastik – krop og balance

Gotvedgymnastik har sit fundament i vores naturlige bevægelsesmønster. Det skal være rart at bruge kroppen, og der skal være plads og tid til fokus og at mærke efter.

Oplev hvordan bevægelser giver dig mere energi, lethed og velvære i kroppen. Vi skærper fokus på åndedrættet som en vigtig medspiller til at styrke vores energi, og vi træner bl.a. nakke, ryg, fødder og balance. Samtidig indgår gang, sving, venepumpe- og bækkenbundsøvelser samt afspænding.

I hver lektion arbejdes hele kroppen igennem, og undervisningen ledsages selvfølgelig af god og nøje udvalgt musik.