Skip to content
Yoga hos FOF København

Yoga for mænd

Er du stiv som et bræt eller døjer du med tilbagevendende skader som forstrækninger eller ømme led? Så er dette hold – særligt tilrettelagt mænd – nok noget for dig!

Fordelene ved at dyrke yoga som mand er mange. Yoga øger din fleksibilitet og styrker dine muskler, leddene forbedres og du lærer at give slip. Der vil være fokus på den mandlige krop og de særlige forhold, der gør sig gældende, for at holde sig sund, stærk, mobil og smidig hele livet. Vi vil igennem åndedrættet og fokus i stillingerne arbejde med hele kroppen.

Yoga komplementerer desuden perfekt andre sportsgrene.

Her er ingen forventninger om, at du har viden eller erfaring med yoga – bare kom som du er.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 29.08.2024 19:10-20:20 Højhusene Britta Feusi
2 Torsdag 05.09.2024 19:10-20:20 Højhusene Britta Feusi
3 Torsdag 12.09.2024 19:10-20:20 Højhusene Britta Feusi
Se alle Se færre
Britta Feusi – underviser hos FOF København
Underviser

Britta Feusi

Uddannelse: Jeg er uddannet yogalærer i hatha, vinyasa, restorative og chair yoga fra Siddhi Yoga i Indien og er registreret hos Yoga Alliance som RYT500, en af de højeste uddannelsesniveauer inden for yoga. Derudover er jeg certificeret åndedræts coach fra Yogabody. Jeg videreuddanner mig løbende for at kunne give den bedste undervisning til kursisterne.

Andre faglige kvalifikationer: Igennem mange år har jeg interesseret mig for vores krop og sind, samt de konsekvenser vores livsstil har på vores helbred. Jeg har fordybet mig i de forskellige områder såsom fysiologi, filosofi, åndedræt og idræt for at lære, hvad vi kan gøre for at forebygge eller begrænse de negative konsekvenser af vores livsstil på vores liv.

Undervisningserfaring: Jeg har erfaring med at undervise både enkeltmandsundervisning og holdundervisning. Jeg underviser for privatpersoner, aftenskoler, foreninger og virksomheder. Ud over yoga undervisning har jeg erfaring med at undervise i førstehjælp, fødselsforberedelse og i kajakklubben. Jeg vil gerne hjælpe andre til at leve det bedste liv med de forudsætninger og den historik, de har. Kun gennem en indsats kan vi holde os mentalt og fysisk fleksible og forhåbentlig undgå eller begrænse skavanker.