Skip to content

VI GLÆDER OS TIL AT ÅBNE IGEN. Alle vores aktiviteter – med få undtagelser – er aflyst t.o.m. den 5. april.

Læs mere her
Yoga og mindfulness hos FOF København

Yoga ugekursus med fordybelse

Krop og sind afstresses gennem yoga, og på dette ugekursus kommer du helt ned i gear. 

Vi arbejder i dybden med restorativ yoga og yin yoga, hvor der løsnes op i de dybereliggende spændinger. Herudover arbejder vi med den mere varmende, energigivende og dynamiske vinyasa yoga.

Kurserne ledes af den erfarne instruktør Heidi Myhre, som er fysioterapeut og efterfølgende har specialiseret sig i yoga og pilates. Heidi er kendt for at lægge vægt på nærvær i undervisningen og har stort fokus på den enkelte deltager.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 16.08.2021 09:00-12:00 KBH V, Buen Heidi Myhre
2 Tirsdag 17.08.2021 09:00-12:00 KBH V, Buen Heidi Myhre
3 Torsdag 19.08.2021 09:00-12:00 KBH V, Buen Heidi Myhre
Se alle Se færre
Underviser

Heidi Myhre

Faglig baggrund: I 1995 blev jeg uddannet fysioterapeut på Skodsborg Fysioterapiskole. Som fysioterapeut har jeg 6 års erfaring fra privatklinik og 2 år fra hospital. I forbindelse med fysioterapien har jeg desuden undervist i forskellige motionsformer. I 2002 afsluttede jeg en 2½-årig uddannelse som hatha yogalærer hos Kirsten Breland. I 2005 blev jeg eksamineret pilatesinstruktør hos den anerkendte underviser, forfatter og pilates-pioner Allan Menezes. Her er jeg eksamineret i pilates: niveau 1, 2 og 3, »pilates: low back pain«, »pilates: foam roller«, »pilates: ball« og pilates for gravide. I 2015 tog jeg kursus i palpation og undersøgelse af bækkenbund. I maj 2020 blev jeg eksamineret kropsterapeut; en etårig uddannelse hos Totum Skolen For Kropsterapi.

Tilgang: Træning giver fysisk og mentalt overskud til at være noget for dig selv og andre. Det mærker jeg selv hver eneste dag. Mit mål er at træningen ligeledes bliver en del af mine elevers velfungerende hverdag. Jeg har fokus på at understøtte processen fra en krop i ubalance, til en velfungerende krop og mentalt overskud.