Skip to content
Kurser i klaver hos FOF København

Klaver – daghold

Udvikl din musikalitet med klaverundervisning! Rytme, bas, melodi, akkorder, klangflader – klaveret kan have mange forskellige roller i musikken – og ofte på samme tid. Uanset om du komponerer, improviserer eller akkompagnerer, skal du konstant være omstillingsparat for at kunne veksle mellem de forskellige roller og stadig lyde overbevisende.

Med undervisning i klaver bygger du et fundament for at udvikle dine musikalske kompetencer og forståelse for musikkens grundlæggende væsen. Ved at give liv og lyd til klaverets 88 tangenter får du indsigt i både rytmisk og klassisk musik.

Hvordan foregår undervisningen?

Klaverundervisningen fokuserer på at løfte dit spil til et konsistent niveau. Vi skal bl.a. arbejde med brugen af udvidede akkorder, relationer mellem skalaer samt værktøjer til improvisation, og du får konkrete teknikker til at udvikle din koordination og rytmeforståelse.

Med udgangspunkt i netop dit niveau lærer du at spille små klassiske eller rytmiske stykker helt fra bunden. Som øvet kan du komme videre med mere komplicerede værker og teknikker. Kurset vil give dig redskaberne til at skabe dine egne musikalske udtryk og finde din unikke stil.

Værd at vide

Holdene er med 2-3 deltagere, hvilket giver mulighed for personlig vejledning og udvikling.

Kontakt evt. underviseren, før du tilmelder dig vores klaverundervisning, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 07.09.2024 11:00-11:45 Kastrupgårdsskolen, Tårnby Makis Tsivitzis
2 Lørdag 14.09.2024 11:00-11:45 Kastrupgårdsskolen, Tårnby Makis Tsivitzis
3 Lørdag 21.09.2024 11:00-12:40 Kastrupgårdsskolen, Tårnby Makis Tsivitzis
Se alle Se færre
Makis Tsivitzis underviser hos FOF København
Underviser

Makis Tsivitzis

Uddannelse: Jeg har studeret klassisk klaver fra 1978 og senere rytmisk klaver på Æolisk og Pindarion Music School i Athen. Studerede herefter klaver og teori på National Conservatory of Athens (Ethnikon Odeon). Derudover har jeg taget efteruddannelser/kurser på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har spillet med kendte musikere og skuespillere i ind- og udland, bl.a. med Ginger Baker, Hugo Rasmussen, Maria Stenz, Niels Vigild, Tom McEwan med flere.

Undervisningserfaring: Har undervist på aften- og musikskoler i Danmark siden 1999.

Andet: Jeg underviser i klaver, rytmisk klaver, keyboard i laboratorium, soloundervisning klaver - klassisk/rytmisk, klaver - for børn og voksne og el-klaver i laboratorium