Skip to content
Sangundervisning både kursus og workshops hos FOF København

Fortolkning og performance-sang – intensiv weekend

Vil du indtage en scene og give publikum en 'wauw'-oplevelse?

På denne intensive weekendworkshop arbejder vi med fortolkning og performance-sang, så du kan føle dig sikker, når du skal synge på en scene.

Vi går i dybden med din optræden og ser på alt fra kropssprog og personlig gennemslagskraft og grundlæggende teknikker til det at fange et publikum. Desuden ser vi på opbygning og planlægning af et fængende forløb samt brugen af effekter som suspense, skift og klimaks. Målet er at opnå en overbevisende sikkerhed og overskud i det kunstneriske udtryk og i leveringen af det.