Skip to content
Lær hebrarisk hos FOF København

Hebraisk – niveau A1

For deltagere med forudsætninger svarende til en eller to sæsoners undervisning.

Vi tager fat på at læse lidt længere tekster (også moderne skønlitteratur) og udvikler vores mundtlige og skriftlige færdigheder, så vores sprog bliver mere varieret og nuanceret. Grammatik indgår efter behov. Vi bruger også tid til kortere samtaler på hebraisk tilpasset elevernes niveau.

Teksterne vi skal læse vil bl.a. omhandle jødiske traditioner, landet Israel, hebraisk litteratur, uddannelse, kunst mm. Grundbogen vi kommer til at arbejde med indeholder mange forskellige samtaleøvelser, der hjælper eleverne til at kommunikere bedre med deres omgivelser.

Fra tid til anden vil vi lytte til israelsk musik, læse tekster til sangene og synge dem sammen, hvis stemningen er til det.

Underviser lægger vægt på, at der skabes et inspirerende, behageligt og rummeligt undervisningsrum med masser af plads til spørgsmål.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 17:00-18:40 KBH V, Humletorvet Birgitte Erskov
2 Onsdag 25.09.2024 17:00-18:40 KBH V, Humletorvet Birgitte Erskov
3 Onsdag 02.10.2024 17:00-18:40 KBH V, Humletorvet Birgitte Erskov
Se alle Se færre
Birgitte Gadiel
Underviser

Birgitte Erskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i hebraisk, jødisk idéhistorie og »middle eastern societies« i 2013.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har i mange år haft en stor interesse i at formidle sprogundervisning. Jeg har oparbejdet en bred erfaring i diffentieret undervisning og elsker at inddrage alle. Jeg kan lide at tilrettelægge undervisningen, så den enkelte oplever en fremgang og forståelse. Mine kurser henvender sig til dig, som vil lære hebraisk og på samme tid opnå et indblik i kulturen.

Undervisningserfaring: Jeg vil gerne dele min begejstring og ekspertise i hebraisk. Min erfaring stammer bl.a. fra undervisning på Københavns Universitet i hebraisk grammatik, kommunikativt hebraisk samt Mellemøstens historie. Desuden har jeg i mange år arbejdet i Det Jødiske Samfund med undervisning i både Torah-læsning og moderne hebraisk.