Skip to content
Havekurser hos FOF Nordsjælland

Beskæring af havens planter

Beskæring og udtynding af planterne er en vigtig del af havens vedligeholdelse og har stor betydning for blomstring, frugtsætning og det generelle indtryk af haven som helhed.

Hortonom og havearkitekt Annemarie Sørensen vil gennemgå de korrekte teknikker for beskæring og formning af havens buske, træer, roser og klatreplanter – både i praksis og ved hjælp af billeder. Der vil blive vist idéer til opstamning af buske og træer, f.eks. som alternativ til fældning.

For at fremme dyrelivet i haven vil der desuden være fokus på genbrug af stammer, grene og andet afklip til kvashegn, insekthoteller mv.

Foredraget vil afslutte med en demonstration af, hvordan du kan pode på sine eksisterende frugttræer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 07.11.2024 19:00-21:00 FOF Huset, Ordrup Annemarie Sørensen
Underviser

Annemarie Sørensen

Gartner-datter og uddannet hortonom fra den gamle Landbohøjskole samt med div. kurser inden for havearkitektur.

Annemarie har undervist hos FOF i ca. 20 år med alt fra foredrag om havekunstens historie til intensive kurser, hvor der undervises i at designe egen have.

Har siden 1996 været selvstændig med firmaet Hortea HaveDesign, som tilbyder havevandringer, konsulentbistand inden for f.eks. beskæring, have- og planteplaner samt kreativ vedligehold og anlæg af haver med fokus på beplantning.

Annemarie har et bredt erfaringsgrundlag for at give sine kursister det bedste udbytte mht. viden om haver og planter.