Skip to content
Udeliv hos FOF København

Lystfiskerkursus - intensivt lynkursus

Lær at fange en fisk!

I løbet af dette sommerkursus kommer du til at fiske efter makrel, sild, hornfisk, torsk, ørred, fladfisk, gedde og aborre. Du lærer at kaste og at udvælge det rigtige agn (kunstig og naturlig) for de gængse fiskearter. Du lærer også noget om hvor og hvornår, det er godt at fiske, og hvad du kan forvente at fange. Og så lærer du at rydde op efter dig og at tage hensyn til fisk, natur og andre mennesker.

Hver gang mødes vi på udvalgte fiskelokaliteter og hygger os med en blanding af teori og praksis, som fx at øve kast, og du får fortalt om fiskemuligheder andre steder i Danmark og i udlandet. Alt i alt en rundtur i fiskearter og fiskesteder, så du er rustet til selv at gå videre. Der er ikke noget, du skal kunne på forhånd, og du behøver ikke have fint eller dyrt fiskegrej for at have heldet med dig som lystfisker.

Børn fra 11 år er også velkomne. Vi aftaler fra gang til gang, hvor vi mødes, da det er meget afhængigt af vejret og andre udefrakommende faktorer: Langelinie, Oceankaj, Skovshoved og Holte (natur-sti ved sø). Vær forberedt på p-afgift ved nogle af fangstpladserne, der dog alle er til at nå med offentlig transport og/eller cykel.

Kom med det grej du har. Og medbring også det statslige lystfisketegn, som bl.a. kan købes på fisketegn.dk.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 21.05.2021 08:00-12:25 Molekiosken Langeliniekaj Carsten Skadhauge
2 Mandag 24.05.2021 08:00-12:25 Adresse kommer snart Carsten Skadhauge
3 Onsdag 26.05.2021 08:00-12:25 Adresse kommer snart Carsten Skadhauge
Underviser

Carsten Skadhauge

Uddannelse: Geolog og merituddannelse på lærerseminarium i psykologi og didaktik

Andre kvalifikationer: Jeg startede med at fiske lige efter 1. klasse på en sommerferie til Norge, og siden har jeg fisket i søer, fra kutter og især på havnen, hvor der er et rigtigt godt fiskeri. Og hvis man ved, hvornår det sker, er der ingen grund til at sejle ud på havet. Som voksen meldte jeg mig ind i Lystfiskeriforeningen, som har både liggende i mange søer på Sjælland, og det giver gode muligheder for at komme ud og se noget nyt. Jeg har altid fiskegrejet med på ferie og har erfaringer med feriefiskeri i f.eks. Jylland. Men jeg har også været på fiskerejser til både Norge og Irland og kan fortælle om mulighederne især i Norge – det mest nærliggende mål for en udenlandsferie med fiskestang.