Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Fra Bella Sky til Royal Arena – på fodtur med Frederik Lindskov

Først var der en mark. Så kom Ferring-tårnet af Henning Larsen, metrolinjen svævende 10 m oppe i luften og derpå Fields. Derefter gik det hurtigt med VM-Husene af Bjarke Ingels, Ørestad Gymnasium af Kim Herfort Nielsen og Bjerget med byhuse strøet ud over et parkeringsanlæg og Bella Sky hotel med de to skæveste tårne i Europa.

I de senere år har Copenhagen Towers taget form, og med det færdigbyggede Royal Arena har København nu ikke blot fået et af Skandinaviens største erhvervscentre, men også måske verdens bedste multiarena.

Tag med på en rejse der rent tidsligt ikke udspiller sig over mere end 10 år, men som arkitektonisk flytter ikke bare det nationale, men det internationale fokus.

Vi starter i foyeren i Bella Sky og bevæger os derefter sydpå forbi Bjarke Ingels’ mesterværker, Byparken, Ørestad Gymnasium, Copenhagen Towers for til sidst at slutte af i det nye Arena Kvarter der omkranser Royal Arena.

Frederik Lindskov, billedkunstner og cand.mag., får filosofi, kunst- og arkitekturhistorie til at gå op i en højere enhed.

Mødested: Under halvtaget ved Bella Skys hovedindgang.