Skip to content
Rundvisninger i Jernbanebyen med FOF København

Jernbanebyen

– Lokomotivværkstedet, Den gule by og øko-streetfood »Banegaarden«

Du har sikkert hørt om, at der ligger en lille gul by skjult et sted ude på DSBs gamle godsbaneterræn på Vesterbro, men har du nogensinde besøgt stedet? Og vidste du, at det samlede baneterræn er på mere end 500.000 kvm og nu skal omskabes til en ny københavnsk bydel, »Jernbanebyen«?

DSB-arkitekten Heinrich Wenck tegnede for mere end 100 år siden et utal af bygninger til området, og i løbet af det 20. årh. voksede værksteder, remiser og akutberedskab til en af byens største arbejdspladser. Efter Øresundsbroen blev næsten al aktivitet i området afviklet, og nu er den planlagte »Jernbanebyen« udråbt til det nye bindeled mellem Vesterbro, Sydhavn og indre by.

Allerede nu er 184 studieboliger i træ blevet opstillet af CPH Village, og lige ved siden af ligger øko-street food området »Banegaarden« med aktører som bl.a. Aarstiderne.

Jo, godsbaneterrænet ulmer allerede af aktivitet. Kom med og se byen i byen blive til.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.11.2021 15:30-17:30 Trafiktårn Øst Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.