Skip to content
Rundvisninger og ture hos FOF København

Oplev DTU

Oplev DTU

– arkitektoniske perler på stribe

Da man i 1970'erne flyttede DTU til Lundtoftesletten nord for København, startede en ny dansk æra inden for anvendt videnskab. Et enormt område blev skabt af nogle af landets førende arkitekter og spækket med førende vestlig teknologi. Velfærd, uddannelse og forskning skulle gå hånd i hånd.

Her 50 år senere er visionerne lige så store, men området emmer af fortid, snarere end af stateoftheart-videnskab. Netop derfor investerer DTU frem til 2022 mere end 5 mia. kr. i 20 større byggeprojekter, der skal forvandle universitetsområdet til en af verdens førende forskerbyer. Ny arkitektur og topmoderne forskningsfaciliteter skal nu danne rammen om innovative lærings- og studiemiljøer.

Hør om arkitekten Nils Koppels storslåede hovedbygning fra 1970'erne og se, hvordan de nye forskerhuse tager stafetten op. Oplev laboratoriebygningen »Life Science«, det autonome miljø i »Skylab« og det interaktive byggeri »DTU Compute«. Det nye DTU er stedet hvor fortid forvandles til fremtid.

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture