Skip to content
Rundvisninger hos FOF København

Villa Copenhagen

Villa Copenhagen

Den nye verden og verden af i går kolliderer luksuriøst i Københavns nye fem-stjernede hotel i den gamle postbygning på grænsen mellem det gamle København og postgrunden, der snart træder i karakter som businessdistrikt. Med udsøgt interiør, urbanmondæn gastronomi og opvarmet pool på toppen, synes "slottet" i nybarok stil endelig at have fundet et match på indholdssiden og ejersiden ─ ophavsmanden er den flamboyante hotelkonge Petter Stordalen.

Vi bliver vist rundt inde på "slottet" og hører historien bag. Forinden taler vores egen guide, Frederik Lindskov, om områdets forvandling. Vi slutter af med kaffe og kage i bløde møbler (inkluderet i prisen).