Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 19. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 19. juni.
Besøg Københavns Zoo, og oplev den ro, der sænker sig over haven efter lukketid. Sammen med en Zoo-medarbejder går vi rundt i den mennesketomme have, mens de nataktive dyr pibler frem, og de dagaktive lige så stille går til ro. Ved aftentid går de ellers sky ulve aftenpatrulje, og de store dyr hygger sig med aftensnacks i Elefanthuset. I Tropezoo myldrer det af liv, og i Regnskoven piler et par bæltedyr rundt og leder efter føde. Undervejs fortæller en Zoo-medarbejder historier fra den gamle have og svarer på spørgsmål. Velkommen til en stemningsfuld oplevelse i Zoo.
Vær opmærksom på, at turene varierer alt efter vejrlig, nyt i Zoo og dyrenes aktiviteter. I vintermånederne foregår rundvisningerne primært i Zoo’s bygninger, såsom Den Arktiske Ring, Girafhuset, Tropezoo og Elefant- og Primathuset.